Vi ankommer til Australien

Vi skulle flyve fra Singapore lidt over otte om aftenen, og med en syv timers flyvetur og tre timers tidsforskel betød det, at vi landede i Melbourne kl. 06:20 næste morgen. Ellen og Julie lagde stærkt ud med at falde hurtigt i søvn, men det varede kun et par timer, så var hele familien vågen resten af turen. Det var derfor noget af en kamp at klare sig igennem første dag i Australien, men med en kort, disciplineret middagslur gik det nogenlunde.

 
Klar til landing i Melbourne
06.02.2006 05:18
Klar til landing i Melbourne
Vi er ved at lægge an til landing, og Ellen følger spændt med mens det endelig er lykkedes for Julie at falde i søvn.
 
Julie er gået kold
06.02.2006 07:35
Julie er gået kold
Julie er fuldstændig splattet ud på sofaen i hotellets reception mens Ellen holder sig gående med højtlæsning. Selvom vi først var booked fra kl. 14 fandt de flinke mennesker på hotellet alligevel et værelse til os, som vi kunne flytte ind i allerede efter en halv time.
 
Første tur i Melbourne
07.02.2006 13:38
Første tur i Melbourne
Vi havde brug for lidt dagslys for at holde os vågne, så vi gik en tur i St Kilda. Det var et dejligt gensyn for Gerda og Morten.
 
Legeplads i St Kilda
07.02.2006 15:32
Legeplads i St Kilda
Ellen og Julie brænder lidt krudt af på en legeplads nær hotellet.
 
Solnedgang på stranden ved St Kilda
07.02.2006 20:00
Solnedgang på stranden ved St Kilda
Vi gik en aftentur og så solen gå ned på stranden i St Kilda.
 
Ellen og Julie sover
08.02.2006 08:32
Ellen og Julie sover
Så søde kan de være, når de går omkuld i den ene dobbeltseng om aftenen på hotellet.
 
Sushi på Chapel Street
08.02.2006 11:24
Sushi på Chapel Street
Julie får sig en hånd-sushi til frokost på Chapel Street. Man kan efterhånden få sushi på alle food courts i Melbourne, og det endda til rimelige priser. Håber det koncept finder vej til København.
 
Mon det kan være der?
10.02.2006 08:46
Mon det kan være der?
Bagagen er blevet suppleret med et stort telt og en dobbelt luftmadras, og de store vandrestøvler er blevet pakket ned, så vi var spændte på, om det hele kunne være i bilen.
 
No  worries
10.02.2006 08:51
No worries
Man skal aldrig undervurdere en australsk fullsize wagon. Der var plads til al vores bagage, og der kunne sagtens være meget mere. Så kommer problemerne først, når det hele skal med flyveren til Perth om en måned.