Valg af bil
Udlejningsbiler er som hovedregel med mindste udstyrsniveau. Vælg hellere en klasse for stor end for lille. Afstandene er store og man værdsætter al den plads og komfort, man kan få. Man bliver mindre træt og anstrengt i en stor, lydsvag cruiser end i en lille, billig larmepotte. Det kan desuden anbefales at gå efter australske modeller som Ford Falcon, Ford Territory, Holden Commodore mv. da disse biler alle er optimeret til australske forhold. Det betyder i hovedtræk masser af plads inden døre, masser af motorkraft fra en stor, 4 liters benzinmotor, og en meget høj pålidelighed hvilket betyder mindst mulig bøvl.
Vælg kun en ægte 4WD, det vil i realiteten sige Toyota Landcruiser eller Nissan Patrol, hvis du har brug for det. En 4WD er stor, dyr og mindre komfortabel at sidde i og køre, men giver til gengæld nogle helt andre muligheder end almindelige biler. Du har måske set luksusudgaver af Landcruiseren med alt muligt fint udstyr, men udlejningsmodellerne er en helt anden verden. Det er grundudgaven, som er tættere beslægtet med en lille lastbil end med en personbil. Dieselmotoren lyder som en gammel udtjent HT bus, og der er absolut intet komfortudstyr i. Styringen er løs og slap, skarpe kurver i høj fart skal man holde sig fra hvis man ikke vil have en rulletur, og march-hastigheden har det bedst på den lave side af hastighedsgrænsen (hvilket vel i virkeligheden ikke er så slemt). Stejle bakker og overhalinger tager tid, og bilen er tørstig efter den dyre diesel-olie, som i Australien koster mere end benzin. Til gengæld får du en bil, som du kan (og må) tage med overalt og som aldrig vil svigte dig. Den vil utrætteligt æde kilometer efter kilometer på asfalt, grus, sand, sten, mudder, jord og hvad du ellers måtte finde til den. Og skulle der alligevel gå noget i stykker, så er der en god chance for, at selv den mindste lille flække ude i outbacken har en bush-mechanic, der kan få dig videre.
Man kan selvfølgelig købe en konverter mellem australske og danske stik, men det er meget smartere at lave en selv.
Vi købte selv al vores campingudstyr, og her er vores råd og anbefalinger til, hvad man skal regne med.
Med en campervan har man altid alting med sig, men med et telt i en bil kan man komme flere steder og det er lettere at tage på dagsture væk fra lejren. |