Strømstik
I Australien har de naturligvis en anden type stik end i Danmark, men heldigvis har de 240 volt (tæt nok på vores 220 volt), så det behøver ikke være noget problem at medbringe elektriske apparater, f.eks. mobiltelefon, barbermaskine, ipod, gameboy eller en computer. Man kan sagtens købe en adapter, som kan danne bro mellem australske og danske stik, men det er meget smartere at lave sin egen.
Sørg for at tage en dansk stikdåse med, med lige så mange udtag som du har brug for. Dåsen skal være af en type, hvor man kan udskifte ledningen med en skruetrækker og må gerne være forsynet med jord, men det er ikke en nødvendighed. I Australien køber du en 10 meter forlængerledning i supermarkedet for omkring $10. De er typisk forsynet med jord og af en kraftig kvalitet, som kan tåle at blive brugt udendørs. Det er praktisk, hvis kablet skal bruges på en campingplads fra strømudtaget og hen til teltet. Køb en rigelig lang ledning da man aldrig helt kan vide, hvor strømudtaget er placeret.
Skær nu forlængerledningen over omkring 10 cm fra hun-stikket, og monter den lange ledning på den danske stikdåse. Vupti har du en kombineret adapter og forlængerledning, som tilmed kan tåle at blive benyttet udendørs.
Hvis du har købt ting i Australien, som også skal have strøm, kan du montere det danske han-stik fra stikdåsen på den lille, korte australske ledningsstump, som stadigvæk har det australske hun-stik siddende. Vupti har du en konverter, der går den anden vej.
Vi købte selv al vores campingudstyr, og her er vores råd og anbefalinger til, hvad man skal regne med.
Med en campervan har man altid alting med sig, men med et telt i en bil kan man komme flere steder og det er lettere at tage på dagsture væk fra lejren.
Når man lejer bil skal man bl.a. tænke over, hvor meget tid man vil komme til at bruge i bilen, hvor meget plads man behøver og om man f.eks. foretrækker automatgear. |